FÆLLESBESTYRELSEN
Bestyrelsens vigtigste opgave er at lave principper for skolen, SFO og Nordlyset. Altså vise den vej som vi skal gå i forhold til forskellige områder. Principperne bliver udarbejdet i samarbejde med elevrådet, forældre fra forældrerådene og pædagogisk råd. For så til sidst at blive godkendt af Bestyrelsen. Skolens ledelse bestemmer så selv, hvordan den vil arbejde i hverdagen i overensstemmelse med principperne. Du kan se principperne på skolens hjemmeside
Man kan sige, at Bestyrelsen overordnet har følgende arbejdsopgaver:
Udarbejde principper for skolen, SFO og Nordlyset
- Føre tilsyn med at alle følger principperne
- Godkende budgetter
- Føre tilsyn i almindelighed
- Godkende timefordelingen
I Bestyrelsen sidder:
- 8 forældre, heraf vælges formand og næstformand
- 2 medarbejderrepræsentanter
- 2 elever fra elevrådet
- 2 ledere, hvor skolelederen er sekretær ved møderne
Bestyrelsen holder ca. 10 møder om året
Forældre i Bestyrelsen er kontaktpersoner i én klasse. På forældremøder fortæller kontaktpersonen klassens forældre om de emner, som Bestyrelsen arbejder med for tiden.
Hvis du har noget, du gerne vil have Bestyrelsen til at tage op på et møde, kan du ringe eller maile til den forælder, der er kontaktperson i dit barns klasse.
Forældrene i trivselsrådene vælger en kontaktperson, som holder kontakten til Bestyrelsen og deltager i et bestyrelsesmøde om året.
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Herskindskolens principper og trafikpolitik.